Min målsætning

Det vigtigste for mig er at give dit barn en tryg, rolig og omsorgsfuld hverdag.

Jeg vil altid tilrettelægge hverdagen så den tilgode ser dit barns behov og udvikling.

Jeg arbejder i børnehøjde, hvor der er mange knus og kram, og er meget opmærksem på at tage en stille dag hvis der er behov for det.

Hos mig får børnene en sund og varieret kost, hvor børnene er med til at dække bord og lære gode bordskikke.

Jeg lægger stor vægt på, at børnene lærer at have respekt, være gode og have tolerance for hinanden og dyr.

Vi leger både ude og inde, men jeg vægter højt på at komme ud hver dag, der er ikke noget der hedder "dårligt vejr" hvis man er klædt ordentlig på, dog kan man godt blive inde, for at blive gennemblødt af regn er ikke rart og det skal være rart at være ude.

Jeg arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner:

Barnets alsidige udvikling

Social kompetencer

Sprog

Krop og bevægelse

Natur og naturfænomener

Kulturelle udtryksformer og værdier

for at sikre barnets optimale udvikling.

Trationer går jeg meget op i, vi laver julepynt, påskepynt, fastelavn, julegaver osv, og er kreativ på mange måder.

Jeg læser bøger, rim og remser med børnene, vi hører ofte musik og synger gerne, vi vil bruge sanglege med og uden fagter, for det giver tid til et fantastisk samvær.

DA JEG VIL HOLDE SIKKERHEDEN HØJT, SÅ ER FØRSTEHJÆLP ET KURSUS

JEG VIL FØLGE, OG TAGE SUPPLERINGSKURSERNE DERTIL.

 




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk